http://distrikt1-5.dk/wp-content/uploads/2012/02/logo-1-5.jpg

Sjællandsmesterskaber

Paradressur 2018

Sponsoreret af Distrikt 1-5

 http://distrikt1-5.dk/wp-content/uploads/2012/02/logo-1-5.jpg 

 

Der afholdes ét individuelt Sjællandsmesterskab i dressur for pararyttere. Mesterskabet er ikke opdelt i aldersgrupper eller grader.

SJM afholdes i Sakskøbing Rideklub d. 25.-26. august. Ekvipagen skal være tilmeldt / efteranmeldt senest mandag d. 20. august.

Ponyryttere (U16-ryttere) må gerne starte SJM både for para- og pony-ryttere, såfremt rytteren / ekvipagen er kvalificeret til flere mesterskaber. Det må dog IKKE være på samme pony i begge mesterskaber.

Mesterskaberne afholdes som niveauklasser (alle 5 grader mod hinanden).

GENERELLE BESTEMMELSER 2018:

HUSK: Den klub, du starter for, skal være medlem af Parasport Danmark.

Oversigt over klubber kan ses på www.dhif.dk

 

Mesterskabet afholdes som distriktsklasser. Rytterne SKAL derfor have rytterlicens i DRF.

 

Generelle regler for ryttere

Rytter skal være medlem af en klub under Dansk Ride Forbund og Parasport Danmark, samt have bopæl i Distrikt 1 – 5.

Rytteren skal være klassificeret som pararytter i Grad 1-5.

Ryttere skal deltage i den grad, de er klassificeret til.

Rytteren skal både have licens i Parasport Danmark og rytterlicens i Dansk Ride Forbund. I modsat fald udelukkes rytteren fra start. Opdages det først efter ridtet og / eller præmieoverrækkelsen, at rytteren ikke har begge licenser, diskvalificeres rytteren, og præmiefordelingen ændres.

 

Resultater opnået ved DRF-mesterskab for hold medregnes ikke.

 

Hvilke ryttere/heste/ponyer kan starte:
Man kan kun deltage i mesterskabet på dansk registrerede ponyer og heste.

Mesterskabet er åbent for ryttere, som i kvalifikationsperioden (2016-2018)

  • ikke har været placeret i hold- eller individuelle konkurrencer ved internationale stævner herunder også NM (ved NM gælder det alle 3 medaljetagere uanset antal startende i det pågældende mesterskab), og
  • ikke har vundet medalje ved DM (dette gælder DM og ikke U25 DRF-mesterskab) – dog iht. DRF’s reglement pkt. 69,1. Det vil sige er der:
    • 2-4 startende, er det kun guldvinderen, der er udelukket
    • 5-8 startende, er det guld- og sølvvinderen, der er udelukket
    • mindst 9 startende, er alle 3 medaljevindere udelukket fra SJM.

 

En hest / pony må deltage med max 2 ryttere (uanset grad) i mesterskabet.

Afvikling:
Alle mesterskaberne afvikles som én klasse på én dag. Der trækkes lod om startrækkefølge dagen før afvikling, dog senest kl. 18.00. Dog starter Grad 1 først, derefter Grad 2, Grad 3, Grad 4 og Grad 5. Der trækkes således kun lod om startrækkefølge indbyrdes i hver grad.
Hver rytter må starte én pony eller hest.

Resultat i dressurmesterskaberne:
Vinder er den ekvipage, som har opnået højeste samlede %-sum i klassen. Ved ligeplacering til 1.-, 2.-  eller 3.-pladsen, er den ekvipage, som har opnået højeste %-sum hos klassens overdommer, bedst placeret. Ved fortsat ligeplacering vil den bedstplacerede ekvipage være den ekvipage, der har opnået højest point for karaktererne for samlet indtryk (samlet for alle klassens dommere i hver enkelt karaktergruppe), startende nedefra med karakteren for Rytteren (opstilling og indvirkning). Ved fortsat ligeplacering tages næste karaktergruppe (Lydighed) osv. til og med Gangarter. Ved fortsat ligeplacering herefter er ekvipagerne ligeplaceret.

Præmier:
Der vil være dækken og æresbånd til vinderen, medaljer og plaquetter til de 3 først placerede samt rosetter til alle placerede. Der uddeles præmier til de 3. først placerede uanset antal starter, dog gives der kun doteringer iflg. DRF’s reglement pkt. 69.1.

Endvidere opfordres klubberne til at give ærespræmier fra andre sponsorer, som dog forinden i god tid er afstemt med Sjællands-koordinatorerne Charlotte Cady og Henrik Jørgensen.

Indskud   Doteringer
 

Gebyr / disciplin

Para
Dressur
   

Placering / disciplin

Para
Dressur
Normal: 300   1. plads: 1.000
Efteranmeldelse: 600   2. plads: 800
  3. plads: 600
  Øvrige: 400

Dommere:
Dressur:
Bedømmes af 3 dommere, hvoraf mindst én skal være B+ dommer, i.h.t. DRF’s reglement.

Kontaktperson hvis afholdende rideklub har spørgsmål til SJM:
Sjællandskoordinatorer Bibi Hollenberg tlf. 5090 5262og Henrik Jørgensen tlf. 2216 0984.

Propositioner:

Mesterskabet:
Afvikles ved et C-stævne.

Mesterskaberne afvikles som niveauklasse (%-klasse) samlet for alle 5 grader.

Hver rytter må kun starte i én grad.

Afvikles der opvarmningsklasser, bør de afvikles dagen før mesterskabet (eller evt. fredag hvis mesterskabet afvikles søndag). Der er elektronisk lodtrækning (i stævnesystemet) om startrækkefølge i opvarmningsklasserne, dog starter Grad 1 først, derefter Grad 2, Grad 3, Grad 4 og Grad 5.

Både mesterskaberne og opvarmningsklasser afvikles som C-klasser.

Alle para-klasser bør afvikles tidligst fra kl. 10.

 

Klasser:
Mesterskaberne udskrives i flg. klasser:

Grad 1-5: Novice Test B 2017 (FEI-132, 232, 332, 432, 532)

Kvalifikation:
Der er ingen kvalifikationskrav til mesterskaberne.